Jeg ved at alle mødre siger det, men tænk vores lille pige allerede er 19 dage gammel i dag. Dagene flyder ind i hinanden, og hvis det ikke var fordi folk lavede aprilsnar igår, havde jeg ikke anet hvad dato det er.

Det dér med søvn… I de første dage sov jeg slet ikke, jeg lå bare og kiggede på min smukke baby, for tænk nu hvis hun stoppede med at trække vejret! Tror det er alle forældres største frygt. Først efter et par dage kunne jeg godt mærke, det ikke nyttede noget. Jeg begyndte at få hovedpine og kunne slet ikke hænge sammen, da jeg også stadig var øm i min krop efter fødslen. Jeg brugte de første par dage i sengen, min lænd og min numse var fuldstændig smadret. Jeg troede aldrig, jeg skulle komme til at sidde ordentlig igen. Vi fandt hurtigt en god løsning som fungerede for os, hvor Sia sover i sin babynest i mellem os (selvfølgelig med sin egen dyne, mere hvis mødrepolitiet skulle komme efter os). Vi har købt en ‘svøbedragt’ istedet for et tæppe, som virkelig giver Sia ro om aftenen. Den er så dejlig nem at give hende på, og når hun skal skiftes i løbet af natten, behøves man ikke at tage den af hende.

Derudover lærte jeg hurtigt at amme liggende, netop fordi jeg ikke kunne sidde op. Det er simpelthen det bedste! At kunne ligge ned og amme sin baby om natten. Hvis du skal være mor, så lær det som en af de første ammestillinger.

Sia vågner som regel ca. Hver 3 timer (kl. 24-3-6), hvor hun så får ren ble, en god tår mælk og til sidste bliver hun ‘bøvset af’, som ofte bliver til gylp. Vi stræber os på, at hun får mad og bliver gjort natteklar omkring 20-21, det har fungeret rigtig godt for os.

Mine råd:

1. Køb et godt svøbetæppe, eller en svøbedragt!

2. Lær at amme liggende, som noget af det første.

3. Køb massere af stofbleer og hvis du tror du har nok, så køb endnu flere.

4. Download appen ‘Sound sleeper’. Den bliver din bedste ven, når baby er dybt ulykkelig, og du bare ikke kan finde ud af hvorfor. Sia‘s yndlings er ‘womb’ den virker hver gang, især hvis vi vugger hende i armene imens!

Dét praktiske… Vi har været så heldige at Simons barsel lå lige inden påske, så jeg har kun været alene med vores datter dagen før skærtorsdag. Simon starter igen på arbejde imorgen, hvor jeg så skal vænne mig til at være uden ham.

Jeg føler ikke det er naturligt at ligge min baby ‘fra mig’ i fx en babynest eller andet, da jeg helst vil have hende så tæt på mig som muligt. Derfor er jeg virkelig glad for min bæresele. Jeg brugte den i mange timer den ene dag hvor Simon var på arbejde. F.eks. da jeg skulle lave mad eller ordne andre praktiske ting. Sia elsker at være i den og falder helt til ro, hvilket er win win!

Mine råd:

1. Lad hjem være hjem den første tid. Rodet og vasketøjet løber ingen steder – desværre…

2. Køb en vikle eller en bæresele, inden baby kommer til verden, så du kan lære den at kende.

Amning… Min største frygt var, at jeg ikke kunne amme eller at jeg ville få en hård start. Dem som kender mig ved, at jeg virkelig brænder for at amme mit barn! Jeg har hørt så mange historier om at det er det bedste, og at man får en helt anden kemi med sit barn når man ammer. Og hvor har de dog ret! Jeg elsker at amme. Jeg elsker tanken om at jeg kan give min datter lige præcis dét, som hun har brug for, for at få en god start på livet. Det er hårdt at få amningen op at køre, og hold nu mund hvor gør det ondt de første dage! Det er så skrækkeligt! Men som de fleste siger ‘hold ud’, der går et par dage og så er smerterne væk. Jeg fik min kæreste til at køre ned på apoteket for at købe salve og ‘suttebrikker’. Der var to hele dage, hvor jeg ikke kunne holde ud at have noget over mine bryster, vi måtte lukke alle persiennerne og jeg måtte gå topløs, det hjalp! 2 dage efter så var smerterne væk, og jeg kunne endelig ligge min datter til, uden at have smerter. Mine råd:

1. Få fat i salve til dine bryster, det skal være en salve du ikke behøver at tørre af inden amning. (og måske ammeprikker, til den første dag)

2. Igen: Lær at amme liggende!

Jeg vil dele min fødselsberetning med jer, da vi simpelthen har haft den bedste fødsel vi kunne ønske os. Det var en helt fantastisk oplevelse både for min kæreste, men også for mig. Jeg har aldrig rigtig været bekymret for fødslen, da det helt sikkert har hjulpet mig, at jeg har haft en ‘fødselsplan’, selvom den var ved at blive lavet om i sidste øjeblik. Det kan du læse meget mere om HER.

Som jeg skrev på bloggen, dagen før min fødsel, var det planen at jeg torsdag (dagen efter fødslen) skulle sættes i gang kl. 9.30 på Roskilde Sygehus. Der fortalte jordemoderen mig, at det desværre ikke var muligt at føde i vand, når man skulle sættes i gang. Jeg var nervøs, for min plan var at fødslen skulle være så naturligt som muligt, at vores datter skulle fødes i vand, som hun netop kom fra, synes jeg der er er noget smukt ved. Det faldt mig slet ikke ind, at jeg pludselig skulle føde på en briks – på ryggen – på et sygehus. Hvordan mine 10 dage over termin så ud, kan du læse meget mere om HER.

Tirsdag nat kl. 23.00 vågnede jeg med en stikkende fornemmelse i den nederste del af maven – en følelse jeg har haft før, så jeg tænkte ikke videre over det.

Jeg vågnede igen kl. 2.00 hvor jeg igen mærker en stikkende fornemmelse, men igen lader jeg tankerne svinde hen og falder i søvn. Bare en halv time senere vågner jeg op igen med ‘rigtige’ veer, som havde taget til i styrke. Først her vækker jeg Simon, for at han kan kunne hjælpe mig med min vejtrækning og gøre badet klar. Simon vidste præcis hvad han skulle gøre, da vi ofte har talt igennem, hvordan han bedst kunne hjælpe mig igennem veerne.

Kl. 4.20 tog veerne pludselig endnu mere til, og vi ringede til Storkereden. Heidi var på vagt og hun fik talt mig ned igennem telefonen, samt hjalp mig med vejrtrækningen og afspænding. Vi aftalte at jeg ringede tilbage, hvis veerne blev kraftigere eller hvis jeg havde brug for guidning. Det var vigtigt for mig, at min kæreste var ved min side under hver evig eneste ve, derfor kaldte jeg på ham, når jeg kunne mærke de var på vej. Han hjalp mig med at trykke på NADA punkterne (især mellem mine øjne) hvilket fik mig til at flytte fokus fra veerne.

Kl. 5.00 ringede vi igen til Heidi, for nu var veerne blevet længere og hyppigere. Vi aftalte at mødes kl. 6 på Storkereden. Min kæreste fik pludselig travlt da han både skulle pakke de sidste ting (rigeligt med mad 😉 ), men samtidig komme ind til mig når veerne var på vej.

Kl. 5.15 var det snart tid at tage afsted og jeg skulle have noget tøj på, hvilket næsten var det værste. Det er svært at holde fokus på vejrtrækningen samtidig med at få tøj på. Det var her det glippede for mig, så jeg måtte afstresse og få tøjet på mellem veerne. I dagene op til termin havde jeg en idé om, hvilket tøj jeg skulle føde i, men hold nu op hvor var jeg fuldstændig ligeglad, hvad jeg skulle have på – jeg ville egentligt bare helst ud i bilen, i ingenting. På vej ud til bilen måtte vi tage en pause, da der kom en ve. Det er ingen hemmelighed, at jeg gav den gas med lyd og hele molevitten, da det var en lettelse at råbe samtidig med at vejrtrækningen var i fokus. Der var en del hundeluftere der fik sig et chok, også vores nabo havde tændt for lyset i soveværelset – der var vidst ingen tvivl om, at de vidste jeg var i gang med at føde.

kl. 5.30 og vi kørte mod Storkereden, det var den længste køretur i hele mit liv. Det spændte helt vanvittigt op bagtil og jeg kunne næsten ikke sidde på sædet. Jeg måtte stå halvt op i bilen, da jeg havde så utrolig mange smerter. Da vi var 5 minutter fra Storkereden begyndte jeg at føle pressestrang, men holdte lidt igen, selvom det var svært!

kl. 05.50 ankommer vi til Storkereden. Vi møder ind til søde Heidi, som vi har mødt flere gange til konsultation og fødselsforberedelse. Det var en lettelse og befrielse at jeg vidste der var hende på vagten. Jeg blev ekstra rolig af at se hende. Heidi stod med det største smil, og jeg løb ind på ‘stuen’. Som det første, stod jeg op af ‘briksen’ og rykkede med hofterne fra side til side, hvilket var en lettelse da jeg havde de voldsommeste smerter bagtil (jep, lige i numsen). Heidi og Simon hjalp mig igen ved at trykke mig på bestemte punkter fx ryg og halebenet.

1/2 time efter kommer vores pige til verden

Kl. 06.05 gik mit vand, simpelthen den rareste følelse! En befrielse! Heidi begyndte at fylde karret med vand og kl. 06.30 var jeg i karret og havde nu voldsomme presseveer. Jeg har hele tiden glædet mig til pressefasen, da de fleste har fortalt mig at det er en lettelse, men der må jeg bare sige – nej. Jeg kunne ikke finde rytmen, jeg råbte mere end jeg pressede. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der ikke skete noget. Jeg startede med at sidde i knæ/albue leje, hvilket overhovedet ikke fungerede for mig.

Efter et par minutter fik Heidi mig igen på rette spor. Hun forklarede mig, at jeg skulle presse istedet for at råbe, og det gav pote. Min kæreste og jeg blev enige om, at nu skulle hun til verden, der var ingen vej udenom. Heidi fandt en helt fantastisk metode til at få vores pige ud på. Min kæreste fik en stor andel i, at hjælpe mig med at bringe vores datter til verden – hvilket virkelig er fantastisk at se tilbage på. Vi klarede det sammen – ikke kun mig.

Heidi gav mig et langt torv i vandet, som jeg skulle hive i, hver gang der kom en ve, og Simon skulle så stå imod i den anden ene. Heidi gav os begge plads til at være i fødslen, og fik indraget min kæreste.

Der gik ingen tanker igennem mit hoved kun, at nu skulle det overstås og 35 minutter efter den første presseve og 4,5 time efter første ve, kommer vores datter til verden. Jeg ender med at tage imod hende og hun kommer op på mit bryst, med min kæreste ved min side, vi er så overvældet. 3400 gram og 51 centimeter – helt igennem perfekt lille menneske, som vi har skabt.

Jeg er så dybt taknemlig for, at vores ‘fødselsplan’ gik lige efter bogen! Jeg er så glad for at vi valgte at føde på Storkereden og at jeg nåede det lige inden igangsættelse. Derudover er glad for at vi fik lov at føde med verdens bedste jordemoder – Heidi, med dit varme smil og din helt fantastiske måde at være på under hele fødslen, så havde det ikke været så let, en jordemoder med hjertet på det rette sted ❤️

Du finder Heidi på Instagram HER.

Er det spørgsmål jeg har fået de seneste par dage, utrolig mange gange. Sagen er den – at nej, det har jeg desværre ikke. Jeg er nu gået 10 dage over termin, det er frusterende og meget emotionelt for mig, at skrive det her indlæg, men det vil forhåbentlig svare på mange af de spørgsmål, som vi får dagligt.

Jeg har så mange tanker omkring min fødsel, og især hvordan jeg gerne vil have den skal forløbe. Jeg ved udemærket godt, at en fødsel ikke altid kommer til at gå efter bogen, men det har givet mig en ro, at jeg har tanker om hvordan den skal forløbe. Jeg har fra starten af, sat mig for, at det skal blive en god oplevelse for både mig selv, vores datter, men bestemt også min kæreste.

For at vise hvad der er blevet gjort, for at fremskønne at jeg skulle gå i fødsel, skal vi gå tilbage til de foregående dage:

Torsdag – 5 dage over termin: Her valgte vi at bestille tid hos en zoneterapeut. Der var flere af jer, der skrev i havde haft en god effekt af én behandling, men det lykkedes desværre ikke i mit tilfælde

Fredag – 6 dage over termin: Besøg hos min jordemoder, her fik jeg en indvendig undersøge og en hindeløsning. Her kunne jordemoderen fortælle, at jeg var 2 cm åben og min livmodermund var helt væk.

Lørdag & søndag – 7/8 dage over termin: Rebozo flere gange om dagen.

Mandag – 9 dage over termin: Til overtidstjek på Roskilde sygehus. Her fik jeg lavet en CTG scanning, hvor alt så rigtigt fint ud. Jeg fik endnu en hindeløsning af den sødeste Jordemoder. Da jeg fortalte hende, at jeg er meget imod at blive sat i gang med medicinsk behandling, foreslog hun at vi foretog endnu en hindeløsning, så jeg fik 2 samme dag. – Hindeløsninger er virkelig ikke for sarte sjæle! Jordemoderen kunne fortælle mig, at min livmoderhals næsten er væk, hvilket er rigtigt godt. Men stadig ingen tegn på veer eller vandafgang for den sags skyld. Jeg har fået en tid torsdag morgen, hvor jeg skal møde ind på Roskilde sygehus for at blive sat i gang, hvis jeg ikke går i fødsel inden.

Tirsdag – 10 dage over termin: Jeg skulle i går ringe til min jordemoder fra Storkereden, for at fortælle hvordan det gik på sygehuset. Vi aftalte jeg skulle komme forbi senere, for at prøve at få endnu en hindeløsning og akupunktur. Her til morgen gik min slimprop, så der er flere tegn på at min krop er ved at være klar til fødsel.

Som jeg har skrevet tidligere, er det planen at jeg skal føde på en privat klinik – Storkereden. Hvis det når så langt, at jeg skal sættes i gang torsdag morgen, kan jeg desværre ikke føde dér og må føde på sygehuset istedet. Heldigvis kommer der en jordemoder med til fødslen, som jeg kender og som kender til mine ønsker. Jeg må indrømme jeg er meget ked af, hvis der skal medicinsk behandling, for at få min datter til verden, det har aldrig været min plan. Min/vores plan har hele tiden været, at hele min graviditet og min fødsel, skal være så naturligt, som overhovedet muligt. Samtidig med det er jeg virkelig også træt af at være gravid, jeg føler jeg har været gravid længe nok nu. Da min kæreste og jeg, sad og snakkede inden vi kørte mod sygehuset i går, sagde min kæreste at det hele følelse som en eksamen, at man hele tiden står ude foran døren og venter på, at blive kaldt ind, men man får hele tiden at vide, at der er forsinkelse – han har så ret! Jeg er så klar til at føde vores datter, og har faktisk været det længe nu, at det virkelig gør mig ked af det, at det hele tiden bliver udsat.

Jeg har læst flere fødselsberetninger, og fået flere beskeder om, at de har haft en fantastisk fødsel, også selvom de er blevet sat igang. Hvilket har lettet mit hjerte, det har fået mig til at få mere ro på. Jeg ved jo inderst inde godt, at min fødsel nok skal blive rigtig god, netop fordi jeg har sat mig det for, helt fra starten! Jeg vil have det skal blive en god oplevelse, om der så lige kommet et par sving på vejen, som jeg ikke har planlagt, så skal vi selvfølgelig nok også komme igennem det. Jeg har heldigvis verden bedste kæreste, som er det mest rolige og positive menneske jeg kender, som har gjort hele dette forløb meget lettere. Jeg ved det er en kliché, men jeg vil virkelig ikke kunne have klare alt det her, uden hans støtte og hans positive sind.

Ja, der er en god grund til jeg endnu ikke har postet et lækkert billede af vores datter, det er simpelthen fordi jeg snart er gået 1 uge over termin. Jeg føler de sidste 6 dage har været længere end hele min graviditet. Jeg ved godt, at statistikken siger, at de fleste førstegangsfødende går over termin, men 6 dage!? Det lader til at baby har det lidt for godt på sit luksus hotel med all inclusive, men nu er det altså ved at være nok.

I går tog min kæreste og jeg den beslutning at tage til zoneterapeut, hvilket virkelig var en oplevelse. Jeg har fået flere beskeder fra jer læsere, samt læst på nettet, at zoneterapi skulle være godt til at fremskønne fødsel, og ikke mindst give en lettere fødsel. Baby er blevet mindre aktiv de seneste 14 dage, da hun har lagt sig godt til rette i mit bækken, men da jeg var til zoneterapi skal jeg da lige love for, at pigen fik lavet nogle gode kong fu spark. Jeg har ikke haft nogle symptomer på at jeg efter 24 timer, skulle føde vores datter – desværre. Jeg har dog ikke fortrudt at jeg tog til zoneterapeut, da det var en god oplevelse.

Senere i dag skal vi til jordemoder hvor jeg skal have akupunktur, så jeg håber virkelig at det vil have en effekt, så vi i løbet af weekenden får vores datter i armene, nu har vi altså ventet længe nok.

Så til diverse facs:

Omkreds på maven: 104cm

Vægt: 68kg

Kilo taget på: 11kg

Baby skønnet til: 3500?

Maven er blevet 2 cm større i omkreds og 1 kilo tungere siden termins datoen. Lille pigen bliver ikke mindre og derfor vil jeg meget gerne have lov at føde vores datter -meget snart.

Og stadig ingen baby… Jeg har de sidste dage haft det lidt på fornemmelsen, at lille pigen har det alt for godt, dér inde i maven. Jeg har ingen tegn på at fødslen kommer lige rundt om hjørnet, selvom hun er klar og har lagt sig helt til rette ‘dernede’. Jeg prøver ihærdigt at give mig selv ro og tålmodighed, hun skal jo nok komme før eller siden.

I mit indlæg for få dage siden skrev jeg, vi ville prøve Rebozo for at sætte fødslen naturligt i gang, du kan finde indlægget HER. Det har vi gjort i ca. 3 dages tid – men det er der altså endnu ikke kommet nogle baby af. Jeg havde jo den sindssyge forestilling, at få timer efter, havde jeg poppet en baby ud, men nej – igen må vi vente med tålmodighed.

Hvad skal vi så lave i dag? Ja, vi havde jo forestillet os at vi nu, skulle sidde med vores lille pige i armen og vise hende frem til bedste forældrene, men…. Det må blive det næstbedste – at gå en tur i det flotte vejr ned til byen…

Jeg har de sidste dage pakket pusletasken om ca. 4-5 gange, vejret har ændret sig en hel del, siden jeg for 3 uger siden pakkede tasken. Selvom jeg har tjekket diverse ‘afkrydsningsskemaer’ for, hvad der skal pakkes i pusletasken, er jeg stadig rædselsslagen for, at jeg har glemt et eller andet.

Lad os nu håbe at det her, bliver det sidste indlæg om min graviditet.

Jeg håber inderligt at næste, vil omhandle min fødselsberetning og ikké om igangsættelse.

Så til diverse facs:

Omkreds på maven: 102cm

Vægt: 67kg

Vægt taget på: 10kg

Baby skønnet til: 3400