Nu må du da have født?

Er det spørgsmål jeg har fået de seneste par dage, utrolig mange gange. Sagen er den – at nej, det har jeg desværre ikke. Jeg er nu gået 10 dage over termin, det er frusterende og meget emotionelt for mig, at skrive det her indlæg, men det vil forhåbentlig svare på mange af de spørgsmål, som vi får dagligt.

Jeg har så mange tanker omkring min fødsel, og især hvordan jeg gerne vil have den skal forløbe. Jeg ved udemærket godt, at en fødsel ikke altid kommer til at gå efter bogen, men det har givet mig en ro, at jeg har tanker om hvordan den skal forløbe. Jeg har fra starten af, sat mig for, at det skal blive en god oplevelse for både mig selv, vores datter, men bestemt også min kæreste.

For at vise hvad der er blevet gjort, for at fremskønne at jeg skulle gå i fødsel, skal vi gå tilbage til de foregående dage:

Torsdag – 5 dage over termin: Her valgte vi at bestille tid hos en zoneterapeut. Der var flere af jer, der skrev i havde haft en god effekt af én behandling, men det lykkedes desværre ikke i mit tilfælde

Fredag – 6 dage over termin: Besøg hos min jordemoder, her fik jeg en indvendig undersøge og en hindeløsning. Her kunne jordemoderen fortælle, at jeg var 2 cm åben og min livmodermund var helt væk.

Lørdag & søndag – 7/8 dage over termin: Rebozo flere gange om dagen.

Mandag – 9 dage over termin: Til overtidstjek på Roskilde sygehus. Her fik jeg lavet en CTG scanning, hvor alt så rigtigt fint ud. Jeg fik endnu en hindeløsning af den sødeste Jordemoder. Da jeg fortalte hende, at jeg er meget imod at blive sat i gang med medicinsk behandling, foreslog hun at vi foretog endnu en hindeløsning, så jeg fik 2 samme dag. – Hindeløsninger er virkelig ikke for sarte sjæle! Jordemoderen kunne fortælle mig, at min livmoderhals næsten er væk, hvilket er rigtigt godt. Men stadig ingen tegn på veer eller vandafgang for den sags skyld. Jeg har fået en tid torsdag morgen, hvor jeg skal møde ind på Roskilde sygehus for at blive sat i gang, hvis jeg ikke går i fødsel inden.

Tirsdag – 10 dage over termin: Jeg skulle i går ringe til min jordemoder fra Storkereden, for at fortælle hvordan det gik på sygehuset. Vi aftalte jeg skulle komme forbi senere, for at prøve at få endnu en hindeløsning og akupunktur. Her til morgen gik min slimprop, så der er flere tegn på at min krop er ved at være klar til fødsel.

Som jeg har skrevet tidligere, er det planen at jeg skal føde på en privat klinik – Storkereden. Hvis det når så langt, at jeg skal sættes i gang torsdag morgen, kan jeg desværre ikke føde dér og må føde på sygehuset istedet. Heldigvis kommer der en jordemoder med til fødslen, som jeg kender og som kender til mine ønsker. Jeg må indrømme jeg er meget ked af, hvis der skal medicinsk behandling, for at få min datter til verden, det har aldrig været min plan. Min/vores plan har hele tiden været, at hele min graviditet og min fødsel, skal være så naturligt, som overhovedet muligt. Samtidig med det er jeg virkelig også træt af at være gravid, jeg føler jeg har været gravid længe nok nu. Da min kæreste og jeg, sad og snakkede inden vi kørte mod sygehuset i går, sagde min kæreste at det hele følelse som en eksamen, at man hele tiden står ude foran døren og venter på, at blive kaldt ind, men man får hele tiden at vide, at der er forsinkelse – han har så ret! Jeg er så klar til at føde vores datter, og har faktisk været det længe nu, at det virkelig gør mig ked af det, at det hele tiden bliver udsat.

Jeg har læst flere fødselsberetninger, og fået flere beskeder om, at de har haft en fantastisk fødsel, også selvom de er blevet sat igang. Hvilket har lettet mit hjerte, det har fået mig til at få mere ro på. Jeg ved jo inderst inde godt, at min fødsel nok skal blive rigtig god, netop fordi jeg har sat mig det for, helt fra starten! Jeg vil have det skal blive en god oplevelse, om der så lige kommet et par sving på vejen, som jeg ikke har planlagt, så skal vi selvfølgelig nok også komme igennem det. Jeg har heldigvis verden bedste kæreste, som er det mest rolige og positive menneske jeg kender, som har gjort hele dette forløb meget lettere. Jeg ved det er en kliché, men jeg vil virkelig ikke kunne have klare alt det her, uden hans støtte og hans positive sind.