Vegan choko muffins

Gravid : uge 39

Jeg ved jeg har sagt det mange gange, men det er lidt vildt at jeg har under 14 dage til termin? Så om godt 14 dage skulle jeg gerne sidde med min datter i armene, med forbehold at jeg går over tid. Det er lidt sjovt at man holder fast i sin terminsdato, da det snildt kan blive nogle dage før eller efter. Derfor prøver jeg også at forberede mig på, at jeg går over tid, da jeg er førstegangsfødende.

Dem af jer der følger mig på Instagram, har lagt mærke til at min kæreste og jeg begyndte for nogle uger siden, at lave hele vores stue om. Vi har solgt alt! Så vi har været ude og købe en masse nyt til stuen. Vi er endelig på plads, vi mangler nu kun vores sofa, som skal komme i løbet af næste uge. Jeg krydser lidt fingre for at lille pigen lige venter til sofaen er kommet, og hvis hun alligevel ender med at komme inden, så klarer vi også det.

img_9785

Men hvad så, er vi klar? Hendes værelse står klart, også selvom hun ikke kommer til at bruge det før om lang tid, men det har gjort mig rolig at hun har sit ‘eget’ sted, med pusleplads osv. I skal nok få nogle billeder af værelset, men lige nu fylder hendes seng, som skal flyttes ind til vores når hun melder sin ankomst. Mentalt tror jeg aldrig rigtigt man bliver 100% klar. Min kæreste og jeg har taget alle forebehold og gjort os så klar som vi kan blive, når hun er hos os, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at vi ér klar.

Har i pakket tasken? Tasken, mad (gjort klar) og autostolen er pakket, det har lettet mig en hel del at der er styr på de ting. Da vi hurtigt kommer hjem efter jeg har født, er det begrænset hvor meget vi skal have med. Vi kommer hjem når amningen er oppe og køre, omkring de 4-6 timer. Jeg har pakket toiletartikler, da jeg regner med at tage et bad inden vi kører hjem áf. Babys ting er pakket og klar, og lidt forskellig slags mad og drikkelse.

Hvad så med baby? Baby har det godt, hendes hoved har ‘sat sig fast’, det betyder at baby har lagt sig til rette med hovedet nedad. Min største frygt igennem graviditeten, var at hun ikke havde lagt sig til rette, da jeg har hørt det ikke skulle være særlig behageligt at få vendt baby, så det skrækcenarie kan jeg heldigvis godt glemme. Det med babys vægt har jeg aldrig rigtigt gået så meget op i, da vi har fået mange forskellige slags bud fra jordemødre, læge og også til diverse scanninger, men det sidste bud som jordemoderen har givet, er at hun vejer omkring de 3 kilo. Det vigtigste for os har hele tiden været at hun fulgte kurven, og det må man sige hun har.

Hvor meget har du så taget på? Jeg har lige nu taget omkring de 10 kilo på under hele min graviditet, hvilket også er helt normalt, de sidste uger er gerne der hvor baby vokser mest, så hvis jeg går langt over min terminsdato når jeg at tage mere på, hvilket egentlig ikke gør mig så meget.

Har du stadig ingen gener? De sidste 14 dage har jeg døjet utrolig meget med rygproblemer. Jeg har mange smerter ved mit skulderblad i venstre side, som har gjort at jeg har brugt en del flere timer i sengen end tidligere. Igennem hele min graviditet har jeg trænet minimum 4 gange om ugen, og gerne svømmet 1 gang om ugen, men på det sidste har min ryg givet mig så mange problemer, at jeg har været nødsaget til at holde en pause fra træningen.

img_9802

Se lige hvor dejlig hun ser ud!

Måske har du nogle gode ideér til den sidste tid inden fødslen? Så skriv gerne en kommentar til mit indlæg 🙂

2 kommentarer

  • Mette

    Lyder til i er klar. Spændende hvornår hun melder sin ankomst😍. Glæder mig til t se billeder af hende!! Den scanning som i var til, da du var omkring uge 34/35 – stemmer den overens med Jordemoderens vurdering af hendes vægt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristinahoffmann

      Hej Mette.
      Jeg glæder mig virkelig også til at se hende, det bliver helt utroligt.
      Nej, det gjorde den overhovedet ikke. Den sidste scanning vi fik af hende var i uge 34 og der fik vi at vide hun vejede 2700. Jordemoderen sagde det var helt forkert, fordi hun nu vejer omkring de 3000 gram, så hun var slet ikke så stor for 5 uger siden 😅 derfor tager jeg det ikke så højtideligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegan choko muffins