VERDENS BEDSTE VEGANSKE KANELBASSER(E)

Jeg har igennem længere tid lavet flere forskellige opskrifter på veganske traditionelle kanelsnegle. Dog har jeg ikke kunne finde den rette konsistens til selve dejen, da jeg ofte synes de hurtigt bliver ‘hårde’ i skorpen, men denne opskrift er dejlig blød og meget juicy – præcis som de skal være.

20 stk.:

  • 50 gram gær
  • 300 ml sojamælk med vanilje (eller anden plantemælk), stue temperatur
  • 0,5 tsk salt
  • 0,5 kardemomme
  • 100 gram sojayoghurt (eller en anden plante yoghurt), stue temperatur 
  • 600-650 hvedemel 
  • 150 gram plantemargarine, stue temperatur

Remonce:

  • 150 gram brun farin
  • 75 gram plantemargarine, stue temperatur
  • 2-3 tsk. kanel
  • Evt. 3 spsk. perlesukker

Opløs gæren i sojamælken. Når gæren er helt opløst – tilsæt salt og kardemomme, rør godt rundt. Tilsæt sojayoghurt og pisk det godt. Tilsæt halvdelen af melet og lad det blive en klistret dej, tilsæt plantemargarinen lidt efter lidt og ælt igennem. Tilsæt til sidst det sidste mel og ælt godt, dejen skal slippe skålen let. Lad dejen hæve under et fugtigt viskestykke i 1 times tid.

Bland brun farin, plantemargarine og kanel godt sammen i en lille skål – stil til siden.

Drys lidt mel ud på bordet og placér dejen i melet.  Rul dejen ud til en stor firkant. Brug en dejskraber til at få remoncen helt ud til kanterne og fordel godt ud på dejen. Rul dejen sammen og skær ud til snegle i ca. 5 cm tykkelse. Placer basserne i en tærteform eller på en bageplade, placer dem gerne tæt, så de kan hæve sammen. Efterhæve i ca. 30 minutter. Tænd ovnen på 180 grader varmluft, bag i 20-35 minutter. Pensl evt. med lidt sojafløde/havrefløde og drys med perlesukker. 

Sia’s legeværelse

Annonce for Nsleep.

Bedre sent end aldrig, det er over 1/2 år siden jeg har postet noget på min blog, så nu skulle det være! Jeg har for alt for langt tid siden lovet et indlæg om Sia’s legeværelse. I vores 170 kvm hjem, har vi et gennemgangs værelse, som vi vidste med det samme skulle være et legeværelse til Sia. Rummet er så godt indrettet at det hverken er for langt væk fra vores køkkenalrum eller for ‘tæt på’. Det er her hun skal have lov at være kreativ – Sia bruger meget lang tid på at tegne og/eller lege med modellervoks.

Det vi elsker mest ved rummet er vores radiatorbænk, som er lavet af en snedker. Vi ville skabe et hjørne, hvor der kunne læses bøger, ses fjernsyn og når tiden er inde, også have et sted hvor hun kan sidde og spille playstation når hun bliver lidt større 😉  Dog har jeg lavet en ‘lille’ fejl, da jeg skulle bestille og oplyse madrassens længde til bænken, manglede jeg lige at skrive én meter mere ind i bestillingen.. Så det ser ud til vi på sigt skal have en ny madras, så den kommer til at fra væg til væg. Sia synes nu det er meget praktisk, for hun kan ikke selv komme op dér hvor madrassen er, så hun tager vejen op af hendes skummøbel og videre op på bænken. Puderne er fra Nsleep, som designer og producerer produkter til et sundt og allergifrit sovemiljø. Jeg lider af allergi og er derfor ekstra opmærksom på mit sovemiljø, da det oftest er inden sengetid min allergi bryder ud. Vi valgte puderne i str. 50 x 70, fordi vi elsker at puderne er ekstra store.

Vi vidste allerede da vi designede radiatorbænken at puderne der skulle passe til, skulle være i kapok. For over 1 år siden investerede vi i nye dyner og hovedpuder – vi vidste derfor at når vi skulle flytte ind i vores nye hus, skulle alt vores materialer være i kapok. Både Sia’s og vores dyner, hovedpuder, lagner, sengerand er lavet af kapok. Støvmider, bakterier og skimmelsvampe kan ikke leve i kapok, derfor er kapok helt enkelt, den mest allergivenligt natur fiber til dit sunde, allergifrie sovemiljø.

Sia skal skifte vuggestue, hvad med vegansk mad?

Da vi skal flytte om under 2 måneder har vi haft mange tanker omkring Sia og hendes vuggestue…

Vi skal flytte til nordsjælland, altså ikke lige rundt om hjørnet fra hendes vuggestue. Det var egentlig meningen vi ville køre og aflevere hende i den vuggestue, som hun går i nu. Men efter flere overvejelser, bliver vi nødt til at rykke hende, det gør så ondt, for hun elsker de pædagoger og hendes vuggestue. Beslutningen blev egentlig taget efter Simon og jeg, kom til at tænke på, hvis der nu skete hende noget eller hun f.eks. blev syg, så vil det tage os 45-50 minutter før vi kunne være hos hende, og det ville ingen af os kunne holde ud. Derfor skal hun flyttes, heldigvis er Simon færdig hos politiet til oktober, hvor Sia skal skifte vuggestue, så derfor har han massere af tid, til at give hende tryghed i den nye institution.

Vi havde besøgt en dagplejer i Frederiksværk, men efter 15-20 minutter var fornemmelsen der stadigvæk ikke. Sia løb rundt og synes det var hyggeligt de første 10 minutter, men efter hun havde rodet i alt legetøjet, hoppet i sofaen og rodet i strikketøjet, så kedede hun sig og ville videre. Vi havde allerede tjekket op på, hos dagplejeren at det var muligt at få Sia til at spise vegansk hos hende, og det var det – hun kendte lidt til det, og var meget åbent omkring det. Vi ved fra andre steder, at det er lettere at få vegansk mad hos dagplejere end institution, pga. regler fra kommunernes side.

Men pga. mavefornemmelsen valgte vi at besøge en institution ca. 800 m fra vores nye hus. Jeg må indrømme jeg var nervøs, inden vi skulle besøge vuggestuen, først er jeg virkelig ked af at Sia skal ‘udsættes’ for at skifte vuggestue, men jeg er også nervøs for, hvad de siger til at hun udelukkende skal spise plantebaseret, for daginstitutionerne er ikke forpligtet til at tage hensyn til madvaner, hvis der ikke er en lægeerklæring indenover.

Da vi besøgte vuggestuen, ventede vi til sidst i ‘rundvisningen’ at forhøre os om deres økologiske madordning. Heldigvis var lederen af vuggestuen, meget lyttende og interesseret. Det første hun fortæller er, at køkkendamen har en datter der er veganer, så hun er inspireret af plantebaseret mad og at det ikke ville være noget problem. De dage der bliver serveret kød eller fisk, vil Sia have sin egen grøntsagspostej (som hun elsker) i deres køleskab, og det vil være muligt for os, at have andre valgmuligheder i deres køleskab, hvis behovet pludselig skulle opstå.

Nu er vi bare spændt på, hvordan Sia vil tage det hele. Både flytning og skiftningen af vuggestue, men hun er en sej lille pige, så jeg håber og tror på, at hun vil tage det hele fint.

 

Hvis du har nogle erfaringer med at flytte dit barn, til en anden institution så tager jeg imod alle råd 🙌🏽.

Vegansk lasagne m. bechamelsauce

Der var stor enighed på min Instagram, at i ville have opskriften på den her lækre veganske lasagne med skjulte grøntsager og den lækreste bechamelsauce.

…. Og jeg må indrømme jeg virkelig godt kan forstå jer, for hold nu op hvor er den lækker 😉

Det jeg elsker ved denne opskrift, er at den er så nem at lave og hurtig.

Hvis lasagnen deles i 4 stykker (500 gram):
Kcal: 440
Protein: 20
Kulhydrat: 70
Fedt: 5

 

Opskriften svarer til ca. 4 personer

Ingredienser:

  • 130 gram champignong
  • 1 rødløg
  • 2 fede hvidløg
  • 200 gram gulerødder
  • 1 dåse grønne linser
  • 230 gram frossen spinat
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 dåse majs
  • 50 gram cherrytomater
  • 1 spsk. bouillon
  • 1. tsk organo
  • 1. tsk peber
  • 1 tsk. gurkemejepulver
  • 1 tsk. paprika
  • 150 gram lasagneplader
  • 10 gram gærflager til topping
  • Evt. persille til topping

Bechamelsause:

  • 20 gram smørbar / Naturli’
  • 10 gram hvedemel
  • 200 ml plantemælk

Opskrift:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Rens champignonerne, pil løg og hvidløg – hak det hele i en fooprocessor.
  3. Skæl gulerødderne og dræn linserne fra dåsen – skyl dem godt med vand.
  4. Tilsæt gulerødderne og linserne i foodprocessoren. Lad den køre til massen er blevet klistret og finthakket.
  5. Put massen over i en stor gryde og lade det stege af ved middel varme, tilsæt evt. lidt olie eller plantemælk for at massen ikke brænder på.
  6. Put den frosne spinat i en skål og hæld kogende vand udover.
  7. Tilsæt de flåede tomater og tomatpuré i gryden.
  8. Dræn væsken fra spinaten og lad den dryppe af, tilsæt den derefter i gryden.
  9. Dræn majsene fra dåsen og skyl dem med vand, tilsæt dem i gryden.
  10. Vask cherrytomaterne og skær dem i både, tilsæt dem i gryden.
  11. Tilsæt så bouillon, oregano, peber, gurkemejepulver og paprika. Når massen er vendt godt rundt, tages gryden af varmen.
  12. Nu skal bechamelsaucen laves. Smelt smørret i en lille gryde ved middel varme. Pisk melet i, til alt smørret et suget op. Pisk plantemælken i lidt af gangen
  13. Pisk konstant, til blandingen er jævn og klumpfri.
  14. Kog ved svag varme i 10 min., og pisk jævnligt.
  15. Når saucen er cremet og gerne lidt fast er den færdig.
  16. Byg nu lasagnen op med grøntsagssovsen, lasagnepladerne og bechamelsovsen, top med gærflager.
  17. Lad lasagnen bages i ca. 35 minutter.
  18. Top evt. med persillen når lasagnen er færdig.
  19. Vebekomme.

Vegan baby – dagpleje vs. vuggestue

Efter ens barn er en måned gammel skal man allerede tage stilling til om ens barn skal gå i dagpleje eller i vuggestue. Jeg kan huske da jeg havde født Sia og hun stadig var så lille, kunne og kan jeg stadigvæk ikke forestille mig at der er andre der skal passe hende.

Til december har jeg været på barsel i et år (jeg gik fra 4 måneder før min barsel startede) og Sia skal starte fra midt januar, så jeg har lidt over halvanden måned til at køre hende ind.

Sia er skrevet op til dagpleje men også til vuggestue. Jeg har selv gået i dagpleje og jeg var så glad for det! Jeg snakker stadigvæk med min dagplejemor den dag i dag, og vi har et rigtigt godt forhold til hinanden. Det er nok også derfor jeg helst vil have hende i dagpleje. Lige nu er hun nummer 32, så det er ikke særlig realistisk at hun får plads. Jeg må nok indse, at hun kommer til at gå i vuggestue.

Der er så mange fordele og ulemper ved begge dele, og derfor synes jeg også det er svært at vælge, det handler nok om ens mave fornemmelse og hvordan man har det når man besøger stedet.

Den vuggestue som vi har skrevet vores datter op til, er der madpakkeordning. Dette var et krav fra vores side, så vi vidste hvad hun ville få at spise. Jeg har ikke brug for at Sia skal føle sig ‘anderledes’ fordi hun ikke spiser dyr, så derfor er madpakkeordning et must. Heldigvis er vuggestuen lige rundt om hjørnet, hvor vi bor så det er nemt at aflevere og bringe, hvorimod dagpleje er i den anden ene af byen.

Jeg har søgt rigtig meget inspiration fra diverse facebook grupper ”veganske forældre” og ”veganske mødre”, disse grupper er værd at melde sig ind i, hvis man søger inspiration.

 

Hvilke erfaringer har I og hvad mener I man skal være opmærksomme på?